Om RE:LAX

Om RE:LAX – Ferie: HELT enkelt

RE:LAX er skabt ud fra en enkel tanke: En feriebolig skal være et sted, man har lyst til at være – ikke bare et sted, man skal bo.

Bag RE:LAX står vi, Michael og Lisbeth, og alle vores ferieboliger er steder, vi selv bruger og holder ferie. Derfor har vi indrettet dem med den varme, hygge og komfort, vi selv sætter pris på, når hverdagen skal lægges lidt på afstand.

Hyggelig feriestemning hos RE:LAX

VORES HISTORIE

Fra Costa Blanca til Skovmose

2019Villaen på Costa Blanca
2023Lejligheden på Costa Blanca
2025Pilemose i Skovmose
2026Lærkemose i Skovmose

Valget af de to områder er ikke tilfældigt. De tilbyder to forskellige former for ferie – men begge passer til vores idé om RE:LAX.

Costa Blanca – sol og udeliv

SPANIEN

Costa Blanca – sol, klima og udeliv

Costa Blanca blev valgt med omhu. Området er blandt de steder ved Middelhavet i Europa med allerflest solskinstimer og er kendt for sit særlige mikroklima, som blandt andet påvirkes af Middelhavet og de store saltsøer omkring Torrevieja.

Området omtales ofte som et af Europas sundeste steder at leve, netop på grund af kombinationen af mikroklimaet, saltsøerne, de mange solskinstimer og de milde temperaturer. Det særlige klima omkring saltsøerne har også været genstand for videnskabelige undersøgelser af dets potentielle betydning for sundhed og velvære.

For os er en af de store fordele, at klimaet er attraktivt året rundt. Somrene er solrige og varme, mens vintrene er milde og indbyder til udeliv – også når det er vinter hjemme i Danmark.

Det giver os præcis det, vi søger i Sydeuropa: sol, varme og mulighed for at nyde livet udendørs det meste af året.

Skovmose – natur og ro

DANMARK

Skovmose – natur, strand og ro

Skovmose på Als tilbyder noget helt andet – og netop derfor passer det så godt sammen med vores boliger i Spanien.

Her er naturen tæt på, omgivelserne fredfyldte og stranden inden for gåafstand. Det er et sted, hvor tempoet automatisk sænkes, og hvor der er plads til både familien, naturen og de stille øjeblikke.

To forskellige destinationer.
Den samme tanke om ferie.

FERIEHJEM

Indrettet til den ferie, vi selv ønsker

Fordi vi selv bruger boligerne, skal de også fungere som rigtige feriehjem. Vi lægger vægt på hyggelige omgivelser, varme i indretningen og de små ting, der gør, at man hurtigt kan finde sig til rette.

Hyggelig feriestemning
Hygge & varme
Pool og udeliv
Udeliv
Sauna og wellness
Wellness
Spa
Spa
Hyggeligt spiseområde
Tid sammen
Roligt opholdsrum
Ro

Wellness

I Skovmose byder boligerne blandt andet på spa og sauna, mens villaen i Spanien har stor privat pool og sauna.

Udeliv

Terrasser, pool, strand og natur er en vigtig del af den ferieoplevelse, vi selv holder af.

Det grønne element

Begge sommerhuse og villaen i Spanien har solceller, og ved sommerhusene er der mulighed for opladning af elbil.

Det handler ikke om luksus for luksussens skyld. Det handler om at skabe rammer, hvor det er nemt at holde ferie.

Kæledyr er velkomne hos RE:LAX

HELE FAMILIEN

Kæledyr er også velkomne

For os er familiens kæledyr også en del af familien.

Derfor er kæledyr velkomne i alle vores ferieboliger – både i Skovmose og på Costa Blanca. Vi ved, at mange ønsker at dele ferien med deres firbenede familiemedlemmer, og det har vi tænkt ind i vores boliger.

Vi synes ganske enkelt, at ferien bliver bedre, når hele familien kan være med.

RE:LAX

Fem boliger. Én fælles idé.

RE:LAX er ikke en stor portal med hundredvis af ferieboliger. Det er vores egne fem ferieboliger, som vi selv har valgt, indrettet og bruger. Derfor kender vi både boligerne og områderne, og vi har en personlig interesse i, at vores gæster får en rigtig god ferie.

Find det sted, der passer til jer.Pak kufferten.Tag familien med.Og nyd ferien.

RE:LAX

Ferie: HELT enkelt.